+45 3131 6797 nadja@optimumhr.dk

Det er sikkert ikke gået manges næser forbi, at bæredygtighed er højt på dagsordenen i hele verden. Vi skal behandle vores planet godt! Vi har i alt for mange år drevet rovdrift på vores lille klode og det er primært sket efter industrialiseringen af vores samfund. Man kan sige, at vi på en måde i mange år har glemt at tænke bæredygtigt og tage hensyn, fordi jagten var sat ind på højere levestandarder og velstand.

Vi er jo heldigvis blevet mere bevidste, etiske og hensynsfulde i vores måde at agere på i dag, men det har tage noget tid at komme dertil. Der er sket meget siden bare 90´erne og i 2015 blev der sat et stort tiltag i gang fra FN om at definere de 17 verdensmål. Det har taget tre år og blandt andre FN Generalsekretærens høj-niveau panel af eminente personer, over hundrede nationale og globale tematiske konsultationer samt et online survey med over 10 millioner menneskers mening, for at finde frem til FN 17 verdensmål.[1]  Verdensmål der skal arbejde os frem til en bedre og mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

De unge prioriterer bæredygtighed højt

Det er blevet moderne at gøre en forskel, og det er muligvis det bedste modefænomen der nogensinde har eksisteret. De unge mennesker i dag, dem vi kalder ”Generation Y” eller ”Millenials”, de efterspørger og stiller i langt højere grad krav til deres omverden herunder virksomhederne og regeringerne til at prioritere bæredygtighed. Vi gør meget i Danmark allerede, men vi må jo konstatere, at det ikke batter meget i det store regnskab for her skal de store verdensøkonomier på banen. Lad os tage USA som eksempel, hvor en nylig undersøgelse viser, hvordan yngre republikanere prioriterer klima og energi i langt højere grad end deres ældre med-partimennesker.[2] Et af underspørgsmålene var om ”U.S. burde prioritere udvikling af alternative energikilder”. Hertil svarer kun 55% af babyboomerne (dem over 56 år) at dette skal prioriteres, hvorimod 79% af Millenials (dem under 40 år) siger at dette skal prioriteres. Det er jo bemærkelsesværdigt, hvordan Babyboomer generationen ikke prioriterer udviklingen af grøn energi eller anerkender, at der er et problem.

Mange flere undersøgelser som disse viser, at de yngre på arbejdsmarkedet prioriterer klima og bæredygtighed højt.

Stigende krav fra omverdenen

Gudskelov for at det er blevet moderne at gøre en forskel og tænke grønt, for det er der behov for kan vi jo konstatere. Vores dejlige grønne-blå planet skal være et bedre sted for os alle at leve på, og derfor bliver vi alle nødt til at gøre en forskel, lige fra den enkelte forbruger der efterspørger et produkt, som er forsvarlig lavet med omtanke for planeten, over til store globale virksomheder, som tager ansvar for deres fodaftryk på klimaet.

Konsulentbureaet Mercer har noteret i deres årlige Global Talent Trends rapport, at virksomhederne i dag ser en stigende efterspørgsel fra forbrugerne på bæredygtige produkter og netop dette gør, at virksomhederne må se sig nødsaget til at disrupte og nytænke deres industri, for at leve op til de stigende krav fra alle deres interessenter, herunder kunder.[3]

Vi kan altså konstatere at der er stigende efterspørgsel fra omverdenen, derfor må man som virksomhed uanfægtet størrelse, tage et ansvar og også vise at man tager et ansvar.

Bæredygtig ledelse påvirker konkurrencedygtigheden

Når jeg besøger nye virksomheder, ja også i samarbejdet med mine nuværende kunder, spørger jeg næsten altid ind til, hvad der gør det interessant at handle med dem som leverandør eller ved dem som kunde, og hvorfor man skal arbejde for netop dem som medarbejder og ikke for konkurrenten. Jeg er der oftest som konsulent for at hjælpe med at tiltrække kandidater til dem. Derfor bliver snakken nødt til at handle om tiltrækning generelt, også især i de brancher, hvor der er stor rift om specialkompetencerne.

Der er gang i jobmarkedet igen til trods for Corona krisen og afskedigelser, der er faktisk så meget gang i den igen, at Jobindex rapporterede at i udgangen af august, lå niveauet for nye betalte jobannoncer på 96% af niveauet før krisen.[4] Det får os til at erkende at kampen igen er taget op for at tiltrække de bedste talenter.

Jeg ser i stor grad, når jeg taler med yngre kandidater med specialkompetencer f.eks. inden for ingeniør- og IT branchen, at de er meget interesserede i at arbejde for et større formål. De vil ikke kun spises af med en god løn, frugt og fitnessordning. De vil arbejde for de firmaer, som er en del af en større forandring i f.eks. omstilling af grøn energi eller arbejde for virksomheder, som tager et samfundssansvar. De virksomheder hvis værdier spiller ind imod kandidatens egne værdier, har i højere grad nemmere ved at tiltrække arbejdskraft.

Synliggørelse af værdiarbejdet

Skal vi drage en lidt hurtig konklusion, kan vi se, at det påvirker kundeinteressen og også kandidatinteressen for de virksomheder, som er tydelige i deres bæredygtige værdiarbejde. Det kræver dog, at værdierne skal være så tydelige at man kan se mål og resultater synligt f.eks. i nyheder eller på virksomhedens hjemmeside.

Så start med at få defineret hvilke værdier, der har lagt fundamentet for den virksomhed du arbejder i. Hvilke tiltag gør I allerede i dag, og hvilke tiltag har I defineret i jeres langsigtede strategiarbejde, hvis overhovedet nogle? Hvis ikke I allerede har defineret jeres synlige værdiarbejde med bæredygtige målsætninger, så er det ikke for sent. Jeg plejer at sige, det skal defineres helt oppe i jeres strategi, for det skal leve i bestyrelsen, ned igennem direktionen og ud i virksomheden. Det skal gennemsyre og efterleves helt ud i jeres kultur. Få evt. lagt det ind som bæredygtighedspolitikker, så I kan vise hele virksomheden, at I tager dette seriøst og at det er naturligt, at der skal arbejdes med dette.

Inspiration til eget bæredygtigt arbejde

Når I har kigget jeres egne værdier igennem, kan I ud fra disse begynde at definere hvilke målsætninger, I vil arbejde med. Her kan I tage inspiration i FN 17 verdensmål, de såkaldte SDG mål (Sustainable Development Goals). Prøv at få defineret hvilke mål der passer overens med det arbejde I allerede gør i dag. I kan f.eks. finde meget mere inspiration på Global Compact Network Denmarks hjemmeside. Det kan være I vil arbejde med en af de fire principper indenfor arbejdstagerrettigheder eller måske en af de tre principper indenfor miljø.[5]
Det kan også være I vil understøtte regeringens prioriteter i Danmarks handlingsplan for FN-verdensmålene.[6] Her kan I jo udvælge nogle af de 37 målsætninger, der er fordelt på de fire prioriteter kaldet Vækst og Velstand, Mennesker, Miljø og Klima og Fredelige og Trygge samfund.

Der findes et hav af inspirationsmuligheder på internettet, og det kan virke som en jungle at finde hoved og hale i hvad, hvordan og hvorledes. Jeg plejer at sige, at det skal give mening og værdi for de følgende tre ting: 1. omverdenen, herunder interessenter og samfundet 2. For de ansatte og nye mulige kolleger derude 3. for vores aktionærer. Og gerne i den prioriterede rækkefølge.

Opsummering

Start i toppen med strategiarbejdet, men start i det små og find noget I rent faktisk kan rykke på og måle på, og som ikke virker for uoverskueligt. Bliver det for højtragende og for svært at oversætte til simple tiltag, bliver det anset for værende corporate bulls#it og bliver meget vel stemt ned eller slet ikke efterlevet. Nedsæt arbejdsgrupper, få arbejdet jeres målsætninger ind i kulturen og skab ejerfølelse og samarbejde om jeres værdier.

Med disse få tiltag og input til tiltag skulle I gerne komme godt i gang med at ændre virksomheden og verdenen til et bedre sted, så hvad venter I på?


[1] https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

[2] https://www.pewresearch.org/fact-tank/2020/06/24/millennial-and-gen-z-republicans-stand-out-from-their-elders-on-climate-and-energy-issues/

[3] Mercer Global Talent Trends 2020 report

[4] Jobindex statistik nyheder fra 2. sep. 2020

[5] https://globalcompact.dk/de-10-principper/

[6] https://www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/filarkiv/PDF/Danmarks%20handlingsplan%20for%20FN-verdensmaalene.pdf