Kigger vi ud i den store arbejdsverden, er der et fænomen vi ofte støder på, som har eksisteret de sidste mange år kaldet ”Gig-economy”. Oversat til dansk betyder det ”spillested/koncert-økonomi”. Det er rent faktisk en gammel betegnelse helt tilbage fra 1915, hvor jazzmusikere opfandt udtrykket, for at henvise til de jobs de spillede på forskellige koncertsteder.
I dag bruger vi i arbejdsøjemed betegnelsen ”Gig-worker”, som er en person der arbejder fra sted til sted som f.eks. projektarbejder, freelancer, konsulent, underentreprenør, vikar osv.
Vi kan altså konstatere, at det ikke er noget nyt fænomen, men det nærmer sig med mere hastige skridt end vi har set før, muligvis grundet den store digitale transformation, som vi ser mange steder i dag. Måske har Corona-krisen endda yderligere skubbet til udviklingen rundt omkring i verden, fordi arbejdsgivere har set muligheden for, at kunne tilpasse deres arbejdsstyrke til det omskiftelige marked de opererer i.
Er der fordele ved gig-economy?
I USA er de allerede godt på vej til at etablere en ”Gig-economy”, og estimater viser, at så meget som en tredjedel af den arbejdende befolkning, allerede er ansat som en form for ”Gig-workers”.
Eksperter forventer, at dette tal vil stige, fordi uafhængigt freelance arbejde er mere fleksibelt og antages at være billigere på den lange bane for virksomheden. Hvis vi kigger på større udviklingsprojekter f.eks. i IT-branchen, som ikke kræver at freelanceren sidder på kontoret fra kl. 8-16 for at arbejde, ses der også en større udvikling i dette marked. Et eksempel på dette kan være en omlægning fra ét økonomisystem til et andet, eller automatisering af processer internt.
Fordelene for arbejdsgivere er, at de har et bredere udvalg af ansøgere at vælge imellem, da de ikke behøver at ansætte nogen baseret på om de er i 20 minutters kørselsafstand fra kontoret. Her spiller internet og den digitale tranformation en stor rolle i, at vi blot kan koble op på netværk, teams møder og fælles platforme for at møde hinanden og uddelegere opgaver. Man behøver måske ikke ligefrem at møde ind på virksomheden for at løse den opgave, som man er sat til.
Kigger vi på økonomien i at ansætte fleksibelt arbejdskraft, spiller dette også en stor faktor. Den væsentligste faktor måske, da virksomheder ikke nødvendigvis har budget eller frie ”headcounts” til at ansætte en fuldtidsfunktionær, og derfor ansætter de en freelancer i en spidsbelastet periode eller i en projektfase. Freelanceren kan man derfor ”komme af med igen”, når opgaven er slut, projektet er afleveret eller når man ser sæsonudsving på markedet. Virksomheden er derfor ikke låst af ansættelse i mange år frem, som kan koste dyrt, hvis projektet er afleveret eller der ikke kommer flere projekter, som passer til medarbejderens kompetencer eller arbejdspræferencer.
Hvorfor blive gig-worker?
Ser vi på de folk, der vælger at blive ”Gig-workers”, så er det typisk folk med en eller anden form for specialkompetence, og som nyder at have friheden og kan bevæge sig rundt i landet for at tage flere jobs for at have råd til den livsstil, som de ønsker. En stor undersøgelse fra 2019 lavet af platformen Worksome omkring freelancere og deres præferencer viser, at 72,4% af freelancere peger på frihed og fleksibilitet, der giver dem større arbejdsglæde, som værende den største bevæggrund for at gå freelancevejen. Vil du læse mere fra undersøgelsen kan den findes her.
Er man interesseret i at dykke ned i emner om arbejdskraft og fremtidige tendenser på arbejdsmarkedet, så kan jeg anbefale rapporten ”Global Talent Trends 2020” lavet af Mercer, som er en af verdens førende konsulent bureauer indenfor HR. I rapporten er 7300 ledere, HR chefer og medarbejdere i 34 lande blevet spurgt om mange forskellige spørgsmål relateret til arbejdsmarkedet. Mercer har også et helt afsnit i årets rapport, der benævner Gig-economy. Undersøgelsen viser rent faktisk, at 77% af de adspurgte ledere mener, at en væsentlig del af deres funktionærjobs de råder over, bliver erstattet af freelancere eller Gig-workers indenfor de næste fem år. Vil du læse mere, kan rapporten findes her.
Bagsiden af Gig-medaljen
Mens der er findes færres ulemper for virksomhederne med freelancere, må der nævnes at være en del flere for freelancerne selv, og endda også for de fastansatte der trives med roen og stabiliteten omkring et fast arbejde.
Hvis arbejdsmarkedet og konjunkturudviklingen forstætter, må man antage, at det bliver sværere for fastansatte at udvikle sig yderligere i deres karriere, da freelancere er billigere at ansætte og selv står for egen udvikling inden for deres specialområde, for ikke at nævne deres fleksibilitet.
For freelancerne derimod er bagsiden af medaljen den usikkerhed der kan være imellem jobs, udsigten til- og jagten efter næste job, Corona-kriser, work/life balance, her kan nævnes flere.
Hvordan kan virksomhederne indstille sig på Gig-economy?
Hvis vi skal nævne nogle af ulemperne for virksomhederne, må man antage, at der med tiltagende fleksibel arbejdskraft stilles større krav til synlige værdier og formål i virksomheden, åbne miljøer for bedre samarbejde og tillidsopbyggende kulturer. Det stiller større krav til at HR bliver mere involveret i strategiudarbejdelsen, herunder hvordan virksomheden sikrer de rette kompetencer i et konstant omskifteligt marked med endnu større forbrugerforventninger og fremtidig opkvalificering af digitale kompetencer. HR skal involveres og aktivt tage del i strategieksekveringen, for at være med til at fremtidssikre virksomheden så den kan fastholde en konkurrencedygtig fordel på markedet.
Så det store spørgsmål til alle os freelancere, de fastansatte og virksomhedsledere rundt omkring i Danmark er, hvordan vil du omstille dig på gig-economy fremtiden, som allerede banker på døren?
Klummen er skrevet af Nadja Søndergaard Fuglsang, der er ejer af virksomheden Optimum HR i Fredericia. Hun servicerer virksomheder med de gængse HR discipliner, både som in-house HR ansvarlig som forlænget arm til den eksisterende HR afdeling.
Læs mere på www.optimumhr.dk
